print.php?par_id=164&link_id=1026

Fakta

Husk, at dit liv og førlighed er mere værd end tab af varer og penge.

Læs også artikel fra AuClock nr. 2, 2013 om "Røveri og Trick-tyveri".

Klik på titlen for at åbne artiklen.

Kriminalitetsforebyggelse

Branchens repræsentanter færdes alene med deres ofte kostbare kollektioner. Efterhånden som sikringsniveauet i detailforretninger og private hjem stiger, kan repræsentanterne vise sig at blive et mere fristende mål for røveriforsøg. For at undgå dette er det vigtigt, at deres færden, og hvad de færdes med, tilsløres så meget som muligt.

Vi beder derfor forretninger og virksomheder om at medvirke til dette ved at iagttage følgende forholdsregler - så vidt det er praktisk muligt:

  1. Ekspeditionen af repræsentanterne bør foregå i forretningens baglokale
  2. Hvis ikke det er muligt at ekspedere repræsentanten i baglokalet, bør det ske så afsondret som muligt bag i forretningslokalet, så indblik i repræsentantens kollektion for personer på gaden eller i forretningslokalet begrænses mest muligt.
  3. Forretninger, der er placeret i et storcenter, har som regel også en parkeringskælder. For at undgå overfald på vej ned til bilen, bør forretningen kalde på centervagten, der så kan følge repræsentanten/ sælgeren ned til bilen.

Vareforsendelser
Vareforsendelser mellem guldsmedebranchens virksomheder skal ske uden firmanavn. Det er alt for fristende for svage sjæle, at pågældende pakke eller brev kommer fra en guldsmedeforretning. Denne anmodning bliver gentaget nu på grund af flere henvendelser til os om forsvundne pakker og breve.

Sikker adfærd for rejsende i guldsmedebranchen
Du kan som repræsentant selv gøre mange ting for at højne sikkerheden. Vi har her listet en række gode råd og foranstaltninger:

Kørsel og parkering

  1. Skift jævnligt ruter og rutiner
  2. Kend lokalområdet og planlæg din rute
  3. Tjek parkeringspladsen, før du parkerer ved at køre lidt rundt i området
  4. Undgå p-huse og specielt dem med flere etager
  5. Gå altid efter kortest mulig afstand mellem parkering og hjem/forretning
  6. Neutral påklædning og alternativt emballage til din kollektion fx sportstaske
  7. Lås bilen under kørsel
  8. Fastgør din kollektion i bagagerum, den må ikke kunne ses udefra
  9. Bliv i bilen, hvis du opdager noget suspekt. Kør væk med det samme.

Hos kunden

  1. aftal dit besøg, ring op lige før din ankomst og spørg ind til forholdene
  2. Fremvis altid din kollektion i baglokalet
  3. Hold øje med din kollektion under hele besøget
  4. Tjek omgivelserne før du tager kollektionen ud af forretningen
  5. Få personalet eller en eventuel centervagt til at følge dig ud til bilen

Ved indbrud

  1. Rør ikke bilen/gå ikke ind i hjemmet
  2. Informer Politiet
  3. Informer firmaet
  4. Hold øje med mistænksomme personer og køretøjer
  5. Husk evt. nummerplade
  6. Afvent politiets ankomst

Ved røveri

  1. Giv altid røveren det denne forlanger
  2. Følg røverens instruktioner
  3. Forhold dig stille og roligt
  4. Undgå øjenkontakt
  5. Diskutér ikke med røveren
  6. lav ingen hurtige bevægelser
  7. Iagttag røverens opførsel og fysiske udseende (køn, højde, hår- og øjenfarve, tøj, sko, sprog og særlige kendetegn fx tatoveringer)
  8. Forsøg ikke at overmande røveren
  9. Følg ikke efter røveren
  10. Bemærk røverens flugtmåde fx cykel, knallert, bil og flugtrute
  11. Alarmér straks politiet – ring 112

Generelt

  1. Vær opmærksom på dine omgivelser
  2. Vær observant og hold særligt øje med mistænkelige personer
  3. Bemærk anderledes adfærd fx nervøse, svedende folk og deres opførsel

Hjemme

  1. Hold døre låst og eventuelle vinduer lukkede
  2. Installer en god alarm og et sikkert pengeskab
  3. Opbevar kollektionen forsvarligt, efterlad den aldrig i entreen
  4. Kend dit nabolag, dine naboer og deres rutiner
  5. Tjek omgivelserne før du går ud med din kollektion til bilen.

Husk, at dit liv og førlighed er mere værd end tab af varer og penge.