Job i branchen

Salgsassistent søges til salg af guld, sølv og ure

Skal du være vores nye kollega?

Vi søger en fleksibel og dygtig faguddannet salgsassistent. En ny kollega, som udover deltagelse i den daglige drift af butikken, kan yde vores kunder den bedste service, kan lave småreparationer, batteriskift, men også har interesse for vedligeholdelse af vores webshop og synes markedsføring på sociale medier er spændende. Du skal kunne arbejde selvstændigt og kunne håndtere flere bolde i luften samtidig.

Vi kan tilbyde en alsidig hverdag med en rar omgangstone og gode kollegaer. Arbejdstiden (ikke centertider) kan aftales, men som udgangspunkt kan vi tilbyde 1-2 faste ugentlige fridage samt fri hver 4. lørdag. Det er dog vigtigt, at du kan være fleksibel ved ferie og juletid. Derudover tilbyder vi diverse personalegoder samt løn efter aftale. Tiltrædelse 1. august eller efter aftale.

Har du lyst til at være en del af vores team så send en ansøgning til Christina@guldsmed-holmer.dk

Har du spørgsmål til ovenstående, er du velkommen til at ringe på 44 94 27 28. Spørg efter Christina.

Se om butikken på www.guldsmed-holmer.dk

Vi ser frem til at høre fra dig.

Holmer Guld-Sølv-Ure, Herlev torv 19, 2730 Herlev

Indrykket 29. juni 2023

***

ERFAREN GULDSMED SØGES

Guldsmedegården på strøget i Vejle søger en guldsmed til deltid- el. fuldtidsstilling snarest muligt. Du skal være uddannet, erfaren og serviceminded.

Stillingen indebærer primært guldsmedearbejde, sekundær ekspedition og faglig rådgivning af kunder i butikken. Arbejdstiden kan være fleksibel og aftales.

Hos Guldsmedegården er vi et modent og dynamisk team i rivende udvikling og med krøllede og kreative hjerner.

VI FORVENTER AT DU:

• Er god til at arbejde indenfor en tidsramme,
• Kan tage ansvar for en guldsmedelærling,
• Arbejde selvstændigt,
• Er kvalitetsbevidst.

ARBEJDSOPGAVER:

• Du har en bred erfaring med små og store reparationer, såvel som større specialopgaver,
• Du kan indgå i vores øvrige team, og være med til at udvikle nye designs,
• Ved specialopgaver kan følge kunden fra start til slut,
• Du kan træde til i forretningen, når der er travlhed.

TILTRÆDELSE:

• Efter aftale el. snarest muligt. Vi glæder os til at høre fra dig!

Ansøgning sendes til mail: info@guldsmedegaarden.dk

Indtrykket 15. maj 2023