Job i branchen

Produktkoordinator (barselsvikariat) til Lund Copenhagen i Hillerød

Lund Copenhagen A/S søger dygtig produktkoordinator 32 timer ugentligt til et barselsvikariat med tiltrædelse snarest og ca. 13 mdr. frem.
Som produktkoordinator bliver du ansvarlig for indkøb, sortiment- og lagerstyring samt vedligehold af produktsortiment og kampagner på firmaets forhandler-webshop.

Dine primære opgaver vil bestå i:

Indkøbsrelaterede opgaver

  • Nye kollektioner – leverandørkorrespondance, indkøb, ordreopfølgning samt kvalitetskontrol
  • Vareoprettelser – varenummer, produkttekst, pris, foto, attributter mm. i Navision (senere BC)
  • Genbestilling og opfølgning
  • Special bestillinger

Sortiments- og lagerrelaterede opgaver

  • Sikre at det rigtige sortiment altid er på lager i rette mængder i forhold til salg og omsætningshastighed, herunder udarbejdelse af salgstal og lagerstatistikker samt analyse heraf
  • Udmeldelse af ”slow moving items”
  • Håndtering af overstock – aktiviteter for restsalg af udmeldte varer

Vedligeholdelse af firmaets forhandler-webshop, herunder

  1. Vedligehold af produktdata
  2. Udarbejdelse af salgskampagner på webshoppen

Om dig:

Du har et kommercielt mindset og udviser engagement for dine opgaver. Du er grundig i din opgaveløsning og arbejder selvstændigt samt trives i en mindre virksomhed, hvor man hjælper hinanden. Du er struktureret, detaljeorienteret og tydelig i din kommunikation. Derudover er du kreativ og har en analytisk tilgang til dine opgaver samt en god forretningsforståelse. Du er omstillingsparat og stiller spørgsmål til det eksisterende, er nysgerrig og møder nye udfordringer med et godt humør og en positiv tilgang. Du er talstærk og god til at overholde deadlines samt have mange bolde i luften.

Faglige kvalifikationer:

  • Du har en relevant uddannelse indenfor indkøb eller erfaring fra lignende stilling
  • Erfaring fra en smykkevirksomhed er et plus men ikke et krav
  • Du er erfaren bruger af Excel
  • Du har god systemforståelse og hurtig til at tillære dig nye IT-systemer og procedurer
  • Du behersker dansk og engelsk i skrift og tale

Du tilbydes:

  • En stilling i en spændende smykkevirksomhed med rødder helt tilbage til 1858
  • En varieret hverdag, hvor du kommer til at have en stor kontaktflade med leverandører både nationalt og internationalt
  • Et inspirerende og dynamisk arbejdsmiljø med kompetente kollegaer

Om Lund Copenhagen:

Lund Copenhagen A/S er en grossist af klassiske smykker og dem med kant – og firmaet har i dag status som et af Danmarks ældste smykkehuse. Virksomheden er centralt beliggende i Hillerød i smukke lokaler. Se mere om Lund Copenhagen her: www.lundcopenhagen.dk

Rekrutteringsprocessen:

Hvis du kan genkende dig selv i ovenstående, vil vi meget gerne høre fra dig. Send din ansøgning til hal@lundcopenhagen.dk. Alle ansøgninger behandles fortroligt, og vi kalder løbende ind til samtale, hvorfor du anbefales at ansøge snarest. Hvis du har spørgsmål til stillingen, er du velkommen til at kontakte Helle Lund på 26150304.

Indrykket 3. maj 2024